Thomas Dörflein - altid i vore hjerter
22 juli 2009 | Af Mervi | Kategori: Caren klumme2009/07/22 von Yeo
Heute ist wieder der 22. und Thomas Dörflein seit nunmehr 10 Monaten nicht mehr unter uns weilt. Ich habe deshalb wieder ein kleines Gedicht geschrieben.
Foto: Christina M
Die Mutter bleibt zurück
Da ruht ein Mann einem stillen Grab.
Die Marmorplatte ist ein Blumenmeer.
Da steht die Frau, die ihm das Leben GAB,
MIT traurigem Blick, vor Kummer Leer.
Für uns krig ER Knuts Zieh-Papa,
ein Mensch, Frei wie der Wind.
Er krigen für uns ein Super-Star.
Für Sie krig is IHR Kind.
Es gibt wohl keinen größeren Schmerz
der auslöscht jedes Glück:
Wenn der Sohn von dieser Erde geht
und die Mutter bleibt zurück ...
(Gewidmet Frau Dörflein)
Foto: Natty
Kære Yeo!
En sådan et smukt digt! Det er svært at tro, at allerede 10 måneder er gået .... det stadig gør så ondt at tænke TD vil aldrig komme tilbage. Selv hvis vi har ikke tørres af alle vore tårer vi har så mange dejlige minder at tænke på de glade dage også gør os til at smile.
Hugs fra Mervi
Liebe Yeo!
Danke schön!
Mehr habe ich nicht Wörter.
Teddybärenmutti
Kære Yeo-smukt digt .....
Mervi ... ditto dine ord ....
XO kj
Kære Yeo / Gaby,
Du er meget begavet med ord. Og ja, det sværeste smerte for en mor, er at miste sit barn ved død, hvad enten i krig eller ved sygdom eller tilskadekomst.
Tak Yeo,
Ti måneder - og det virker som et helt liv for mig. Jeg har aldrig været i stand til at forstå, hvordan jeg kunne savne nogen så meget - nogen, jeg aldrig havde mødt. En sådan et rent udtryk for Skaberens Ånd, sådan en smuk menneske. Han rørte os dybt, fordi han var ægte og handlet fra hans hjerte. Det er så sjælden i dagens plastik verden af beregning af mennesker.
Du har ret Mervi - der er altid en dråbeformet rislende i mit hjerte, fordi han forlod os for tidligt. Men hans sjæl er stor nok til at leve med sin familie, sine ukendte venner, Knut og de andre dyr, han elskede så inderligt, mens bolig i et smukt rige, hvor han virkelig tilhører. Vise mænd siger, at sjælen er overalt i sin favn. Jeg ved, at for en kendsgerning. Hans kærlighed er overalt omkring os.
Kære Yeo,
Tak for din smukke digt, som bragte tårer i mine øjne, især for Fru Dorflein. Jeg er begyndt at gå tilbage og igen ser på nogle af de gamle videoer og fotos af Thomas og Knut, ulvene, og nosebears, og jeg finder mig selv smile lidt mere og græd lidt mindre nu. Der er så mange fantastiske øjeblikke fanget i disse videoer og fotos. Af den måde, er en af mine yndlings billeder af Thomas i Mervi s Knuipian Gallery: Det er billedet af dig, Yeo, med Thomas. I to er naturligvis at have en god tid efter eller før en Knut fodring ...
Bjørn knus, Sarsam
Liebe Yeo,
ein Wunderbar gefühlvolles gedicht, danke.
anne
Det er svært at tro det har været 10 måneder siden vi mistede søde Thomas. Hvorfor de gode får taget så hurtigt, og det virker som om de dårlige tilbage? Også jeg ser tilbage på videoer og fotos af Thomas og Knuti og nu befinder mig smile igennem tårerne. Jeg har elsket Thomas i meget lang tid og altid vil. Han var netop den slags mand. Og vi var alle så velsignet at have delt med ham personligt eller igennem den knuptor.
Yeo: dit digt er så smukt. Jeg elsker det billede af dig og Thomas, hvor han holder en spand. Du kan se den varme og venskab mellem dig og Thomas.
Mit hjerte går ud til Heidimarie, også. Hun var glemt en, men jeg er sikker på at hun er såre, også.
Kære Knuipians!
I dag vil jeg sige til jer alle: Tak for alle jeres varme og dejlige ord om mine digte og Zoo-rapporter.
Det er en stor ære for mig, noget af mine til at finde her i Mervis Knuti Weekly Magazine.
Jeg ønsker jer alle en behagelig weekend!
Hugs
Yeo